Vær med til at skabe ny viden og nye muligheder for PTSD-ramte politifolk og for kolleger i risiko!
Politifolk er især udsat når det kommer til PTSD. Kronisk årvågenhed, belastninger og tilspidsede situationer kan sætte sig benhårdt på psyken, så man til sidst ikke kan overskue særlig meget, og man risikerer at falde ned i stor mistrivsel og dysfunktion.
Projekt Særlig Social Indsats arbejder ud fra en peer-til-peer støttemodel, hvor man lærer om sig selv, og om centrale begreber omkring at hjælpe og passe på andre – Alt imens man passer på sig selv. At hjælpe andre er i sandhed en balancegang med ens egen trivsel og livsmål, og det er lige præcis det, der er projektets kerne: Vi tror nemlig på, at man som person, der selv har været hårdt ramt, bedre kan relatere til og hjælpe personer, der selv bliver ramt.
Vil du være en del af projektet og være med til at forme en unik og indtil videre meget effektiv model for støtte og hjælp til politifolk, der kommer til skade? Så tøv ikke med at kontakte os!
Projektet går ikke ud på, at du med det samme skal du og have en masse personer, som du skal hjælpe. Projektet har fokus på dig og din fremgang og trivsel, så du kan blive klædt bedst muligt på til at bruge dine ressourcer på en velafbalanceret måde til at hjælpe andre, der ender, hvor du har været.
Vores deltagere er hjertet og kernen i projektet. Vi er derfor dybt taknemmelige for alle, der vil være med til at udvikle og skabe en ny og spændende måde at tilgå PTSD og de konsekvenser, det har for én selv, familie og venner.
Seneste kommentarer